De fineste pelskvaster.

Det kræver IS I MAVEN når man sætter saksen i en flot, fint håndværks mæssig fremstillet sølvrævs pels…

Men jeg har den fulde tilladelse til og gøre det. Ejeren ville ikke længere bruge den. Egentlig fordi den ikke passede længere, den var alt for stor og fyldig. Men sådan skulle de jo se ud for mange – mange år siden.

Det er blevet forsøgt og sælge pelsen, men kun med alt for mange dårlige tilkendegivelser fra “de sociale” medier.

Det er rigtig mange år siden denne pels blev fremstillet, der er ikke nogen certificering på den, som der er idag. Det var fra dengang, at dyrevelfærd, var noget man dårligt havde hørt om. Idag går vi heldigvis mere op i det, men det ændre jo ikke på, at disse ræve er døde for LLAANNGG tid siden.

I disse genbrugs dage, vil det da kun være HELT rigtigt, og finde anvendelse for det igen, i en nyere udgave.

Nu er det in med store pelskraver på jakker, pelskvaste på huer, og det er så det jeg har forsøgt og bruge det til.

Pelsen var/er et flot stykke håndværk fra en fin bundtmager, og det tog mig noget tid og finde mod til og gå igang med saksen.

Der er fin håndsyede kanter, i det blødeste skind, håndsyede hægter, der er kælet for enhver detalje, ja men altså….

ENDNU er det kun hætten jeg har brugt, og ikke engang det hele.

Jeg har lavet en pelkant til Svigerdatterens lækre jakke. Pillet det “uægte” pels af, taget kanten af hætten forsigtigt af, og monteret den på den trykknaps kant der er på jakken. Det er rigtig flot, lækkert blødt og helt oppe i tiden.

Det kan være svært og se, her hvor den ikke er monteret på jakken, men den havde jeg ikke taget med hjem, derfor er der kun foto af kanten.

Dernæst er der lavet kvaste.

Små cirkler ca 10 cm, en rynketråd rundt i kanten, og en lille smule pudefyld puttes forsigtigt i, imens jeg strammer tråden. dernæst syes en lille elastik trense i, så den kan monteres med en knap på huerne.

De skal jo afmonteres når huen skal vaskes.

Der er 4 stk klar, som det ses øverst.

Så var jeg jo nød til hurtigst muligt og strikke en hue, så jeg kunne se, om det duede.

Det gør det da, den er så fin, og har en skøn bevægelse.

Så nu får “Den gamle ræv” et nyt liv på denne måde. Recykling/genbrug eller hvad man nu vil kalde det.

Jeg er SÅ taknemmelig over og blive denne pels foræret, og at den nu får et nyt liv.

Æret være den minde, og en tanke er sendt til Bundtmageren,,,,