Der strikkes i de grønne nuancer.

Denne sweater og hue er færdig, og lagt på lager. Mønstret på trøjen er fra Familie Journalen. Og huen er fra en bog, jeg desværre ikke husker navnet på. Strikket på P.4 og 5, så det går hurtigt.
Det er meningen, at der skal være et udvalg af sweatre til Nadine og Lykke og vælge imellem.
Denne er i bomuld og silke. garnet er fra Grønhøj garn i Viborg. Købt på noget udsalgs halløj tidligere på året. Super blødt og lækkert, nu er jeg lidt spændt på. om det så også egner sig til børnetøj.
Som det ses, er denne særdeles velegnet til en pels kvast. HELT sikkert ikke sidste gang, der vil blive præsenteret denne løsning.
Der er gang i flere trøjer, men det kommer senere.
Jeg har haft et par fridage fra job. Næ nej, der blev hverken syet eller strikket ekstra i de dage.
Jeg var på “visiter” for nu og bruge et Matador udtryk.
Madam Gori blev besøgt
Og det er jeg nødt til og gøre igen for vi nåede simpelthen ikke dagsordnen. Vi havde SÅ meget på hjerte hver især, så flere emner måtte vente.
Der var ideer til nyt, livet i særdeleshed, udfordringer, og unger på “menuen” Og pludselig, tja så var der gået mange timer, og vi måtte stoppe.
OG så var jeg på hyggetur torsdag med Nadine til Aalborg.
Vi skulle i IKEA og købe ting for Farmand. Når vi nu alligevel var på den Nordjydske Motorvej, slog vi lige et smut omkring Garnudsalg i Gug. Det var helt sikkert IKKE Nadine’s favorit sted. Men det var rart og have hende med, til og nikke eller ryste på hovedet af farver og kvaliteter. Det meste af det jeg laver er jo til børnene, og da også engang imellem til mødrene, men ikke denne gang. Lidt mere bomuldsgarn kom også med hjem, til flere klude.
Tænk jeg synes faktisk at jeg skyndte mig, men det var vi vist ikke helt enige om
Så blev det dernæst storcenter, og stof og stil.
OGSÅ uden en vognfuld, kun lige det mest nødvendige, elastik,tråd og et par mindre fornødenheder.
Selv synes jeg at det var en fantastisk mini ferie, og det er jo det vigtigste.
Så var der Bededags i Grauballe, og afslapninges weekend derefter, Åhhh de dejlige helligdage, og vejret blev jo faktisk noget af en overraskelse, dejlig og solrigt.