En ny model Elefant hue.

Så er den færdig. Og trøjen er også færdig.
Jeg er nu ikke helt tilfreds. Bambus garn er nok ikke lige mig. Jeg synes det er tungt, og umedgørligt. Det er svært og få tørt efter vask.
Jeg har lidt på fornemmelsen, at denne trøje er den slags “der vokser med barnet”
Farverne er skønne, og garnet er en smule blankt, det er da positivt.
Huen, er jeg så spændt på, og se på Bertram. Vi prøvede den ikke på, da det var sent, og han ville gerne spise og sove.
Jeg ved som sagt ikke hvor opskriften oprindelig er fra, da jeg har fået den på mail. Det ser ud til og være fra et ældre ugeblad.
Det er også ligemeget, den var sjov og lave.
Da så konen her lige læste opskriften ordentlig. Den er strikket på rundpind, og der er ingen sammen syninger nogle steder, hvilket jo er en stor fordel i en hue, som skal bruges til middags lur i barnevognen.
I kampens hede, var jeg nemlig begyndt med 2 pinde, jeg ved ikke lige hvad jeg tænkte på, da jeg var informeret om denne fordel med ingen syninger, nå men vi kan jo alle få vore små nedsmeltninger.
Sikke det regner her, men det har nu ikke forhindret mig i, og plante roser i krukkerne foran huset.
Jeg Kom jo lige i Brugsen her fornylig, hvor de havde nogle meget fine eksemplarer.
Sikke det pynter, så kan jeg bedre klare det drypper, når disse røde banditter lyser lidt op.
Vi skal til indvielse af venners nye terasse, og vi har fået SMS om at vi bedes tage varme sweaters og lange underhylere på. Den er da heldigvis overdækket, så vi slipper for regnjakken.