F…. for Får.

Så blev Fåre trøjen ENDELIG færdig.
Jeg gør det aldrig igen, det lover jeg.
Den er blevet meget fin, men ALT for stor. Den må opholde sig på lager hylden, længe.
Det er da godt at farverne er så tidløse, det er jo lige for at drengene når skolealderen, før de kan passe den
Nå men, nu fik jeg prøvet det af, jeg havde jo sådan en lyst , til og lave den trøje, og alle gode intentioner var klar, men jeg gik hurtig “død” i projektet.
Nu kan jeg godt se, at garnet skulle have været 100 uld, det arter sig ligesom bedre som det skal, med mønster strik på denne måde.
Og bagsiden, ja det er et helt kapitel for sig selv.
Jeg har jo “bundet” tråden for hver 3 M. et KÆMPE arbejde, men det er fuldført.
Så note til Grete en anden gang: “STOP DIG SELV” du har prøvet dette, det er en døds sejler….
Jeg har bestilt garn, og da også forlængst fået leveret garn fra Garnudsalg.
Denne gang, flottede jeg mig, og bestilte den sidste nye Klompe Lompe bog.
DEN er fantastisk, der er strøet med gule post it, sedler rundt i kanten, hold da op, hvor er der mange gode ting i den bog.
Jeg tog den lige med i søndags, da vi mødtes med gode venner i Grenaa. UHA der var flere der fik gode ideer. Vi er 3 strikke kvinder EN absolut IKKE strikke kvinde.
Det er som tidligere nævnt her på bloggen, ikke noget problem, hun bærer over med de 3 af os og vi strikker og hækler for hende,( til barnebarnet)
Det kalder vi “Rummelighed” hos os
Sådan 5 til 5,5 time går da hurtig i så godt selskab, jeg er altid glad helt ind til benet efter sådan oplevelser.
VENNER kaldes det, og jeg holder meget af dem.
I disse dage gør jeg klar til den STORE fødselsdags uge.
Vi har: en svigersøn, en svigerdatter, et barnebarn og en søn der har fødselsdag fra den 10 til den 18 nov …..
I år går de sammen om og fejre dagen ( dagene) til alt held, da det kunne være svært og nå ellers.
I skrivende stund, er jeg lige blevet færdig med alle gaverne.. købte og indpakkede…
Og når de er fejret, så begynder jeg og tænke på Julegaver, ikke før.
Jeg er dog begyndt og strikke lidt juleting, men det er noget andet, det skal altså være klart den 1. dec, så jeg “turbostrikker”