Natdragter og andet småt..

Så er der endnu en uge, der har fået ben og gå på.
Jeg har syet en del, og fået “Arvingen” færdig til svigerinden.
Bertram var ved og savne natdragter, så der blev lavet 2 stk. godt nok ens, men jeg var rendt over et fantastisk godt tilbud på dette stof med ugler. Jeg kender kvaliteten, og derfor kom der 2 mtr med hjem. Stoffet med skyer er noget Nadine har købt for noget tid siden, også på tilbud. Nu er der ikke mere tilbage af det,m en der er også blevet meget småt ud af det stykke.
Body dragter til Bertram og “lille bror” og bukser i blødt isoli. Så er der mere tøj til den kolde tid.
Arvingen er færdig, den er vasket og tørret på en flot september dag, udenfor. Efter vask blev den jævn og fin. Og også mere blød. Jeg var lidt skeptisk med garnet, jeg kendte det ikke, men det artede sig helt som garnet fra Garnudsalg, som også bliver flot og fint efter en lille vask i frk. Miele. Jeg er meget tilfreds med jobbet, og nu håber jeg også svigerinden er.
Idag har vi nusset lidt rundt, været ude og se Ældste søns ombygning af hus. Taget den lille familie med ud til en frokost. Været i Pet World efter en tang til og klippe hunde negle med, og en ny hundesnor til Tinca. Den vi havde var fra den forrige hund, og var 15 år gammel. Ikke noget kønt syn længere. Egentlig bruger vi jo ikke sådan snor til vores hunde, da de er flinke og velopdragne, til og gå hinter og høre efter. Vi har heller ikke hegn om grunden, de bliver hjemme. Men engang imellem, så er det nødvendig for andre at vi har snor på hunden, så derfor et indkøb af snor idag.
Dernæst har manden fået ( læs: betalt i dyre domme) sine nye briller idag. Nu ser han om en Ørn siger han….
Det er jo skræmmende, så kan han også se MIG tydeligt. Oh ve oh SKRÆK.
Nu tror jeg at hvilen får lov og falde over mig. Ind i stolen, med et strikke tøj. Jeg er igang med Cardigan til Sigrid( svigerdatter) en lang udgave. Men da jeg ikke har kunne finde et mønster der passede, er det med egne udregninger, og tilpasninger. Mod ikke det går til held endnu engang.