Pudse Pudse Pudse….

Det er lige hvad jeg har lavet i weekenden.
Dette Rødhætte sæt og klokke skeen er mit.
Jeg holder SÅ meget af det. selvom det nok ikke er sådan noget moderne familier vil bryde sig om og modtage i dåbsgave.
Klokkeskeen har jeg indtaget uendelige mængder havregryn med og pakkerne var dengang med en drengeansigt på, jeg kan ikke lige huske mærket men det har helt sikkert været købt hos Købmand Lund i Skals, for der handlede vi ( min mor) ALTID.
Jeg må tilså, jeg holdt først op med og spise morgenmad med den, da jeg skulle “fodre” min egen ældste dreng med en noget lignende ske. SÅ var det ligesom jeg var blevet rigtig voksen, og måtte indse at den ske hørte en anden tid til.
Stadig bliver jeg altså varm om hjertet når jeg tager dette frem. Pudser det sirligt, helt i min mors ånd, og så kommer det tilbage i skuffen. Det er en del af Juleforberedelsen her i huset
Igår havde Konrad en Bedste hyggedag. En lille fridag kan man da godt holde, selvom man går i 1. klasse.
Vi bagte Pebernødder. Hyggede på sofaen med TV. Gik tur på legepladsen, og en tur forbi Bedstefar på kontoret. Selvom Konrad synes, at der er mega kedeligt, så må man jo håbe at han vælger et erhverv som ikke indbefatter kontorjob
På vores gåtur, hvor vi selvfølgelig havde Tinca med, blev det tid til lidt hjemmeundervisning. Man skal saftsusme stå tideligt op, når man skal besvare spørgsmål som:
Hvad og hvordan genbruger man skrot ( spørgsmålet faldt da vi kunne høre skrothandlerens store kran)
Hvorfor kan man ikke gå forbi en regnbue ( ARGH hvordan er det nu lige det er med de der vandkrystaller og solens stråler ) Vi så en flot regnbue hen over skoven.
Hvor varm er lava som kommer ud af en vulkan, kan det smelte sten ?? ( han lavede en vulkan af sand )
Jamen jeg elsker den dreng, han skærper min hjerne, og giver mig en dejlig indvendig latter.
Godt hjemme efter denne undervisnings tur, var det IPAD tid for knægten, og strikke tid for Bedstemor.
Det er lidt gave strik så det taler vi ikke om…….