Reste strik,med lakrids.

Denne trøje med lakrids konfekt, er lavet af rester. Det er nu rart og få brugt lidt restegarn engang imellem.
Week enden har budt på Gymnastik opvisning med barnebarnet. Kro ophold med et par venner, grænsehandel, og afslapning i sofa, med et afsnit af Barnaby. Mand er absolut ikke til det, så er det jo godt at der er flere fjernysn, på denne matrikel, og at der sendes FORMEL 1. Kevin Magnusson har givet en skøn fred i mange hjem. Den knægt klarer sig jo rigtig godt, og imens sofaløven ser ræs, så er der jo skøn strikkefred. Og jeg kan høre, at når de to studie værter kommer med kloge kommentarer, for og få tiden til og gå, så napper mand sig lige en lille lur. Han vågner jo altid op igen, ved lyden af Formel 1 bilerne.
Her til morgen har jeg bagt knækbrød, jeg synes bare ikke lige det er blevet så sprødt som jeg gerne vil. Det må blive bedre held næste gang, og så vil jeg gå over på den anden side af hækken, og byde det rundt. ALT brød og kage gør underværker derovre.
Eftermiddagen er planlagt til syning, om end der er lunt udenfor, så skinner solen altså ikke.