Retro tæppe.
Så er tæppet færdigt. vasket og tørret, liggende, så det fremstår helt som det skal.
Forbrug: 45 fed hvidt Olympiagarn. Ja det er det der står i opskriften, men der er nu garnfra garnudsalg i Gug, og så godt nok på en pind 4.Tæppet er ikke så stort som “prinsesvøbet” men det har en passende str. til og være over dynen, uden og blive foldet, og så kan det bruges i autostol. Det er helt sikkert lunt, og det stikker ikke. Jeg
har jo tjekket det, på mine egne bare ben, her i varmen, når der blev strikket på terassen.
Det er ihvertfald et rigtigt retro mønster, også nok lige på kanten til GAMMEL. Det er nemlig sådan, at i gemmerne efter min mor, var denne fine strikkebog. OG nu er undertegnede altså fotograferet i en kjole som ses, på billedet, da jeg var 9 mdr, (og jeg vil sige en lettere buttet baby). Mit barndoms foto er sort/hvid så jeg har kun mine ældre søskende’s ord for at farven er korrekt.
Der er desværre ikke noget helt nøjagtigt årstal på denne bog, men da jeg jo er fra 1963 så er den vel fra de tidlige 60’er. Prisen var den store sum af 1,50 kr. Og firmaet var Sønderborg garn. Mølægte…Bogen er købt hos Egon Kristiansen, manufaktur, tricotage, herrelingeri. Telefon NO.6.
Jeg kan da sagtens huske forretningen,når jeg som større pige, blev sendt i byen for mor. Eller når jeg skulle købe garn, det var nemlig der, man kunne få maskingarn i mangfoldige farver.Der er blevet købt MANGE bundter garn i den butik, når der skulle eksperimenteres med stribede trøjer i så mange farver, som muligt. Strikket strømper med tæer i, de var sjove og se på, men bestemt ikke behagelig og have på.
Ægteparret Kristiansen, boede jo privat, i direkte forbindelse med butikken, så derfor kunne der jo sagtens dufte af “aftensmad” i butikken. Det var lidt hyggeligt. Og der var dør direkte ind i deres stue, så kunne der jo passes butik, samtidig med der var familie i huset. Jeg husker faktisk ikke, om de havde ansatte, men der har no nok været en dame, der gik til hånde.
Jeg mener butikken lukkede, da Hr. Kristiansen var blevet alene, og en ældre herre. Vist nok , sidst i 70’erne.
Idag er huset fjernet, og der er blevet plads til et smukt torv, og nybyggede huse, lige i byens hjerte. Byfornyelse, ja det var stærkt tiltrængt, og jeg synes, jeg bliver glad når jeg i ny og næ kommer igennem byen. Og mit barndomshjem, ja det er der stadig, med nye beboere, der har løftet huset i en smuk renovering, det gør mig også glad.
Ja så var i lige med en tur på Memory lane…
