Så er Arvingen på Modellen..

Så blev den afleveret, og modtageren, er også modellen.
Som det ses, passer den perfekt til en høj svigerinde, så det var alt mit “matematik” værd. Solen skinnede lystigt idag, så der var foto studio i indkørslen til min kusine. Ja eller rettere til byggepladsen ved siden af.
Det er et hit, og jeg tror at den vil blive meget brugt. Egentlig kan min svigerinde godt selv strikke, men efter flere år, uden pinde i hænderne, er hun bare lidt “rusten”. Det kan sagtens trænes op igen, og det tænker jeg også det bliver. Det er lidt ligesom og cykle, man glemmer det aldrig, det skal bare trænes igen…
Det er da noget sjovere, og se den på et rigtigt menneske, frem for på et kedeligt tørrestativ.
Den gør sig SÅ meget bedre på.
Idag var vores årlige fætter og kusine komsammen, som det jo nok hedder på jysk. I år var vi i Holstebro, hvor jeg har endnu en kusine bosiddende. Også en med en kreativ åre, dog er det maler lærred hun gør i. Faktisk meget dygtig, synes jeg. ikke bare nogle firkanter med farver på, men virkelig billeder med dybde og nærhed.
Igen i år forsvinder der hurtigt 5 timer i dette selskab. Der bliver grinet og snakket om løst og fast. En fætter beretter om en pensionist tilværelse med et job, han er helt vild med. Han bruger sin oprindelige uddannelse, og er himmel henrykt for det. han har tid til fordybelse, og har dermed fået gaven, og være super stolt af sit færdige resultat. Det kan man da kun blive glad for og høre. Der blev vist fotos af hans færdige bedrifter udi kunsten som snedker, med det fineste håndværk og i special udgaver.
Så er det selverkendelsens klare time, hvor man skal gøre op med sig selv, skal jeg virkelig vente SÅ længe med og være stolt, glad og meget selvtilfreds med mit arbejde,,,, NEJ for billederne af svigerinden i trøjen er nemlig lige det samme for mig. Jeg er glad og stolt, tilfreds, og har nydt og fremstille denne model, det kan man da godt sige højt,,, ikke.
En Moster der er fyldt 90 år, og still going strong, bor for sig selv, og er efter alt og dømme, super skarp. bevares, det kniber lidt med bentøjet, men hovedet, det fejler ikke noget. Og se hende side der i sofaen og nyde hendes oldebarns leg, årh,,det giver stof til eftertanke. Leg og børn har været Mosters liv, og det er hendes DNA hun elsker det af hele hendes hjerte, det giver hende helt sikkert gode øjeblikke og tænke på, når hun i hverdagen er meget alene…
Jeg har desværre pådraget mig noget forkølelse, det er jeg urimelig træt af, snøft og nys har fyldt meget i denne weekend også, men jeg har nu alligevel nydt det selskab jeg har haft imens…