Sommerkjoler.

Det er nu ikke fordi vejret indbyder til syning af disse kjoler, men humøret trænger til og tro på, at det bliver sommer. Det stribede stof, det bliver man bare så glad af og se på, og ideen til hjertet foran, fik jeg , en dag jeg passerede WH husets udstilling. Jeg samler gerne inspiration, men jeg vil aldrig kopiere.
Den anden kjole, er til søster. Egentlig er jeg for sent på det, med denne, da hun lige er kommet hjem fra Rhodos. Men igen, vi tror på at sommeren herhjemme kommer på et tidspunkt.
Det er begrænset, hvad der bliver produceret i denne tid. Vi har en fest kalender, der siger spar to…I denne uge har det været : morgensang til sølbryllup, med efterfølgende fest om aftnen. 50 års fødselsdag i går aftes. Konfirmation imorgen, og indfrielse af gavekort til sønnen, hvor vi lovede og hjælpe med og male udhæng på hus, det er på lørdag. Så det kan godt være vi lige smider “slæverne” op på sofabordet på søndag, og slapper lidt af.
Det skal ikke lyde som en klage, men det er da sjovt, hvorfor det tit kommer i “klumper” .
Imens jeg nu sidder her og skriver, bager jeg lige en kage, til og tage med på lørdag, den altid gode chokolade kage, som alle mine unger elsker. OG 30 boller til fryseren, jeg var kommet helt i bund, med brød fra fryseren. Så skal der lige stryges et par skjorter til Herren i huset, og måske jeg lige skulle finde noget mere spændende strikketøj end SOKKER.
Så : frem i skoene og videre idag…